Hvad gør vi

Bestyrelsen kan beslutte, at igangsætte en offentlig indsamling, hvis en politiansat skulle blive udsat for en livstruende tilskadekomst, eller afgå ved døden. The Thin Blue Line Denmark støtter derefter den nærmeste familie.
Vi har besluttet, at støtte danske Politiveteraner. Politiveteraner er afskedigede politiansatte, som er stoppet i politiet grundet alvorlig tilskadekomst. Politiveteraner modtager ikke hjælp fra Rigspolitiet eller Politiforbundet, idet, at de ikke længere er tjenestegørende. The Thin Blue Line Denmark ønsker derfor at støtte danske Politiveteraner. Vi vil kontinuerligt udbygge vores samarbejde og støtte ift. Politiveteranerne.
Bestyrelsen har vedtaget, at yde en mindre økonomisk tilkendegivelse til nuværende danske politiansatte, når de kommer alvorligt til skade i tjenesten.
Slutteligt vil The Thin Blue Line Denmark arrangere og afholde arrangementer, som dels brygger bro mellem borgerne og politiet – og dels skaber opmærksomhed på alvorligt tilskadekomne politiansatte.